Latinskolen At gaa i Latinskolen - den sorte Skole - var i længst forsvunden Tid noget af et Levebrød. Disciplene fore- stod "Sangopvartningen" i Kirken, til Bryllup og Be- gravelse, enkelte var "Løbe-Degne", og desuden drog Peblingene rundt i Byen og "sang for Døre"; det smed altsammen lidt af sig. Men ganske vist blev det saa heller ikke til meget med Studeringerne. Disciplene i Mesterlektien var ofte ældre Svende med Skæg paa Hagen, inden de fik Eksamen - hvis de overhovedet fik dem. Det siger sig selv, at Skoledisciple af sat Alder førte et Leben og Treiben, som ikke ganske svarer til vore Begreber om god Opførsel for Elever i Latin- skolen. Der fortælles om Slagsmaal og Drikkelag; i 1767 havde Grovsmed Søren Jensen en Knejpe paa Vold- en, hvor Peblingene svirede. Med Skoleordningen af 1805 forandredes imidlertid disse Forhold som saa meget andet indenfor Skolen, og Disciplene blev fremtidigt sjældent over 20 Aar, inden de fik Eksamen. Der indførtes desuden meget strikse Regler for Skoledisciplenes daglige Liv saavel i som udenfor Skolen. Fra 1853 haves en Række "disciplinare- ske Bestemmelser" for Aarhus Katedralskole, som viser, at Skolen ønskede at have Tilsyn med Eleverne ogsaa udenfor Skoletiden. Det hedder heri: "Værtshuse, Bil- larshuse, Conditorboder eller lignende offentlige Steder maa Disciplene aldeles ikke besøge". Det var iøvrigt allerede i 1829 ved Plakat af 28. November blevet forbudt Værter at modtage Skoledisciple som Gæster. Ogsaa Tobaksrygning var forbudt "paa Gaden eller Fortsættes på Seddel 110-17