I Alm. Kirkeristene foran Indgangen til Kirkegaardene omkr. Kirkerne bestode af en dyb Grav, over hvilken der var lagt en Rist med firkantede Huller, der vare saa store, at Mennesker, men ikke Kreaturer, kunde passere dem; det hændte sig dog ogsaa, at et Menneske fik sit Been ned i et Hul og saaledes var udsat for at komme til Skade. Vor Hjemmel for, at Hensigten var saavidt muligt at forhindre at indviet Jord førtes ud, ere vi ikke istand til at paapege; men det staaer tydeligt for os, at vi engang have læst el. hørt en saadan Forklaring.