I Alm. I Aaret 1805 blev det forbudt at begrave Ligene i eller ved selve Kirken i Aarhus; men St. Olufs Kirkegaard blev derefter hurtigt overfyldt, og 1813 indviedes en Toft udenfor Mindeport som "Almen-Kirkegaard". Da der imidlertid her var vand i 1½ Alens Dybde, maatte man efter faa Aars Forløb anlægge en ny Plads; det blev den nuværende "Gamle Kirkegaard", som indviedes 1818 og senere udviedes. Ogsaa her blev dog snart overfyldt, og 1876 toges Kirkegaarden overfor Knudriisbakke i Brug for i vore Dage at afløses af Vestre Kirkegaard. Saaledes lyder i korte Træk de aarhusianske Kirkegaardes Historie i det sidste Aarhundrede. Men de har desuden en anden Historie, som lyder mærkeligt i vor Tid, da "de Dødes Have" dog oftest præges af ærværdig Fred. Hvordan Tilstanden var i 1830, fremgaar af et Avertissement, indrykket i Avisen af Kirkeværgerne. Det lyder saaledes: Paa Grund af Klage fra flere Familier, at deres Gravsteder paa Byens alm. Kirkegaard bliver nedtraadte af voksne Børn og opkradsede af Hunde, der jævnligen indfinder sig paa Kirkegaarden, er det paalagt Opsynsmanden at have alvorligt Tilsyn med, at saadan Uorden, saa meget som muligt bliver hæmmet, samt at Kirkegaarden om Sommeren tillukkes Kl. 10 Aften. Hunde maa ikke medbringes paa Kirkegaarden. I 1850 og 1855 indskærpes det, at der ikke maa tørres Tøj paa Frue Kirkegaard og St, Olufts Kirkegaard, og i 1859 faa Opsynsmanden Ordre til at anholde et-