I Alm. hvert løst eller bundet Kreatur, som han antræffer paa Kirkegaarden, og fordre anordningsmæssige Optagelsespenge for det. Børn maa kun komme paa Kirkegaarden i Følge med Voksne. I 1862 forbydes ogsaa "Børnevognes Indførelse", ligesom det ikke tilstedes, at "Kirkegaarden gøres til Legeplads for Børn". Men værst var det dog med Tyverier af Blomster fra Gravene. I en af sine Romaner fortæller Gustav Wied om en geskæftig Gammelgomfru, som fra Kirkegaardene bortfører Blomster gemt i sin Paraply, og han lader "Livsens Ondskab" kvæde om hende: Hvi vil du plukke Roser hvor andres Roser Gror! I Aarhus har der været god Grund til at synge den Sang. Gang paa Gang er der i Avisen Klager over, at Gravene plyndres for Blomster; Kirkeinspektionerne advarer i avertissementer og skærper Tilsynet paa Kirkegaarden, men det synes ikke have hjulpet. "Det er især Potteplanter, Levkøjer Roser, for ikke at tale om Blomster, som afskjæres til Bouquetter, der stjæles" , hedder det i 1866. Og i 1867 beklager Kancelliraad Otterstrøm sig i høje Toner: I Løbet af ganske kort Tid er bortstjaalen en Rose (hele Planten med Rod), og af en højstammet Rose er alle Knopperne afplukkede, efterhaanden som de udfoldede sig (3 vides at være stjaalne ved højlys Dag). I 1872 anmoder Kirkeinspectionen "indstændig om ikke at afplukke Blomster paa Kirkegaarden". men "Anmodningen" har aabenbart ikke været tilstrækkeligt; thi saa sent som 1884 udlover Fru Karen Elmqvist 20