Den gamle "søndre" Kirkegaard. Om Ufreden paa Aarhuus Kirkegaard. Enhver, der jævnlig færdes paa Kirkegaarden, maa glæde sig over den omhygg. Maade, hvorpaa Folk her i Byen passe deres Gravsteder og forsyne dem med smukke Blomster og Buske. Beklageligt er det imidlertid at der ingen Fred hersker derinde, saa at Blomster stjæles og ødelægges, hvilket let kan medføre, at Interessen for Vedligeholdelsen, der ofte udføres af den Afdødes Slægtning personligen og i hvert Fald ikke kan ske uden Bekostning, kan tabe sig. Jeg ved, at det ikke blot er mit Gravsted, der plyndres, men for ikke at sige Andet end hvad jeg kan staa ved, vil jeg her, til Expl. paa, hvilken Ufred der hersker paa Kirkegaarden anføre, at der fra mit Gravsted i Løbet af ganske kort Tid er bortstjaalen en Rose (hele Blomsten med Rod) og af en højstammet Rose ere alle Knopperne afplukkede efterhaanden som de udfoldede sig (3 vides at være stjaalne ved højlys Dag). Jeg tillader mig herved at henlede vor virksomme Politimesters Opmærksomhed herpaa, ligesom jeg tillader mig at henstille til Vedkomm., om det ikke kunde ligefrem forbydes at bortbære Blomster fra Kirkegaarden, og gives Graveren baade Tilladelse og Pligt til at holde Øje hermed og fordre Oplysninger i mistænkelige Tilfælde. Kan det hjælpe, udlover jeg en Douceur til den, der skaffer mig paalidelige Oplysninger om, hvem der har forøvet el. fremdeles vil forøve Tyverier paa mit Gravsted,