Krigen 1801 Da Krigsurolighederne i det mindste for en Tid ophøre, hvorved Strand- og Signalvagterne ere ophævede, saa at de brave Landeværnsmænd og det anseelige Antal Frievillige nu uforstyrret kunne fortsætte deres vigtige Arbeide, saa foranlediges jeg herved offentligen at takke det mig allernaadigst anbetroede Amts Beboere, som Alle, af alle Stænder, i denne kritiske Tidspunkt ved Fædrenelandets Kierlighed og Nidkierlighed for dets Ære, have udmærket sig. Den kiære agtbare Bondestand modtage her min oprigtige Tak, for den Munterhed, den Villighed, med hvilken de greb til Vaabene, da jeg, anmodet af den kommanderende General, dertil opmuntrede dem, og for den Lydagtighed, med hvilken de fulgte, ikke aleene mine Befalinger, men endog det mindste Vink. De vilde nu med Flid see Jorderne bedst mueligt dyrkede og besaede. Skal da derefter vore Roe igien afbrydes, skal imod vores Villie, og Regieringens redeligste ivrigste Bestræbelse, Krig endnu os paaføres, da forsikre jeg mig om, Enhver med samme Munterhed og Villighed igien vil gribe til Vaaben, og naar det udfordres, stride for Konge, Fædreneland og vores elskede Kronprinds, som ved den utrætteligste Virksomhed, og Nidkiærhed for Fædrenelandets Ære, foreenet med den ømmeste Omhue for Folkets sande Vel, har erhvervet sig en nye Ret til vores fuldkommeste Tillid, til vores hierteligste Hengivenhed. Aarhus, d. 14. April 1801 Morgenstierne.