Olufsmarked. Sammenligner man vort Sct. Olufs Marked, som det nu er, med hvad det var for 20 Aar siden, da fristes man til at antage, at Byens og Omegnens Kaar maa have hævet sig betydeligt. At et Marked søges stærkt af Handlende, endogsaa langvejs fra, afgiver vel ogsaa en temmelig paalidelig Maalestok for Afsætningen. I fordums Tid saas ikke paa vort Marked saa glimrende Boutiker som nutildags, da kjøbenhavnske og andre fremmede Handlende her have store Lagere af Mode- og Manufacturvarer (uagtet vi deraf selv besidder meget velsorterede og rigeligt forsynede Boutiker) samt kjøbenhavnske Skrædere og Guldsmede (i Aar 3 af hver) kostbare og betydelige Udsalg, ja endogsaa Damepynt af to Kjøbenhavnske Modehandlerinder. De fleeste Handlende klagede rigtignok over Markedet; men de klagede ogsaa i Fjor; alligevel kom de igjen i Aar og ville rimeligvis ogsaa see til os ad Aare. Eet er der imidlertid, hvori vore Markeder nuomstunder staae tilbage for den i fordums Tid. Dengang var her i Markedstiden, ved Siden af den commercielle Færdsel, et sandt aandigt Røre, og de Gamle kunde glæde sig som Børn i disse Julidage, der hidlokkede mangen sjælden Trækfugl. Hvis Hjerte slog ikke høit, naar i hiin Tid de kjøbenhavnske Skuespillere droge ind i vor By og Muserne med dem. De gjæste os ikke mere, men - de savnes. Ikke een eneste Aandsforlystelse har Sct. Oluf dennesinde budet sine Gjæster. Klagen derover har nudtalt sig saa høit, at vi haabe, ikke oftere skulle opleve et saadant blot og bart - Marked
Arkiv ID

000117657

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.