En Antiqvarius foreslaar i "Kjøbenhavnsposten" at oprette et lille Museum for nordiske Oldsager i Jylland, hvortil han anseer Aarhus som et passende Sted, da dets Stiftbibliotek allerede har et Hundrede Stykker, tildeels jordfundne Sager, og hvor man har et saa rummeligt smukt Locale som det, hvori Stiftsbiblioteket forhen var opstillet. Det er Indsenderens fuldkomne Overbevisning, at en saa nyttig Stiftelse i kort Tid betydeligt vilde forøges, da der netop i Aarhus findes flere Yndere af Antiqviteter. "Jeg skulde meget feile - siger han - om dette Museum ikke, i den af Danmarks Oldsager saa fortjente Oberst Høegh-Guldberg skulde finde en Velynder, der vistnok vilde berige det med mangt et Stykke af sin skjønne Samling. Ogsaa er jeg overbeviist om, at flere Mænd af mit Bekjendtskab, som deels selv have smaae Samlinger og deels hos Andre kunne komme i Besiddelse af enkelte Stykker, vilde med Iver tage Deel i dette Værk". Efter Proponentens Mening skulde dette jydske Museum være en Filial af det Oldnordiske Museum i København, og særegne vigtige Ting af samme indleveres til Moderselskabet, imod at dette igjen gav passende Erstatning af saadanne Gjenstande, hvoraf det havde flere Examplarer, og som ikke fandtes i det nye Museum. Hver Løverdag (Torvedag) skulde Museumet staae aabent, for at Landalmuen kunde faae Sands for Sagen og bruges til at berige Samlingen med jordfundne Sager.
Arkiv ID

000118092

Beskrivelse

Serie
Samlingstags

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.