Musikkritik Concerterne á la Lumbye vedbliver stadig at fylde det nette og hensigtsmæssigt indrettede Locale i Vennelyst; men de fortjene ogsaa den Paaskjønnelse som Publikum saa rundhaandet viser dem ... Musikerne ville ... ved vedvarende Øvelse kunne bringe det til noget endnu langt bedre ... En aften tilbragt i Vennelyst' Concertsal er en vel anvendt slutning paa sin Dag. Man har et stort og smukt Publikum og hvad enten man nu er en speciel Beundrer af Mozatt, eller Gounod, Weber eller Bach, Strauss eller Lumbye. eller endnu mange andre Tone-Fyrster, faaer man rigelig Leilighed til at glæde sig over deres compositioner. Alt bliver naturligvis ikke udført lige godt. Medens man saaledes kan høre den yndige lille Idyl "Alpenglöcken" spillet paa en Maade, der maa kunne tilfredsstille Enhver, faaer Lumbyes smukke Comp. "Drømmen" efter Ballet en Udførelse, der kan kaldes meget forfeilet. Ideen synes slet ikke at være opfattet. Man formaar aldeles ikke at skjelne de forskjellige Punkter i Tonemaleriet fra hinanden. Den unge Pige, der sent paa Morgenen i Drømme gjennemgaaer Gaarsaftenens Glæder og Triumpher paa Ballet, de mange Melodier der blidt burde klinge for Tilhørerne, eftersom hun ligesom nynne dem i Søvne og den pludselige Opvaagnen ved den støjende Vagtparade, der drager forbi og sluttelig igjen fortaber sig ved at dreie om Gadehjørnet. Det hele bliver fra Begyndelsen til Enden spillet paa een og samme Maade, og giver derved Indtrykket af en Mængde Dansemelodier, der forvirret og meningsløst ere kastede imellem hinanden ----- .. overbevist om at vi kun behøve at gjøre opmærksom herpaa, for at faa Feilen rettet. De gode Kræfter ere til Stede - det kommer an paa at benytte dem rigtigt.