Ved Oldingen, fhv. Conrector ved Aarhuus' latinske Skole Ma. Henrich Ernst Grosmanns Død. Ei blot naar Ynglingskraft i livets Vaar Nedstyrtes brat i Gravens kolde Favn, Selv naar den så sølvgraa Olding heden gaar, Med Smerte hulke vi hans elskte Navn. Med Graad vi staae trindt om den Høi hvorunder Den alderstegne Vandrer modig blunder. Saaledes staaer, o Grosmann! ved Din Grav Enhver som kiendte Dig i Mandoms Dage, Hver som kun saae Dig da Naturens Krav Dig levned ikkun Sjælens Fred tilbage, Da sidste Glimt den tændte Lue gav. I Kraftens Aar var virksom Daad Din Lyst Du dannede til Dyd det unge Bryst, De Ynglinge Du Visdoms Veje lærte Velsigne Dig som Mænd, af taktfuldt Hjerte