Ligesom den Dygtighed og Samvittighedsfuldhed hvormed vor Byes Stænderdeputerede: d'Hrr. Cancelliraad og Raadmand Funder samt Justitsraad, Ridder og Borgmester Fleischer, ogsaa i den nu tilendebragte Session have røgtet deres hæderlige Kald, har fundet almindelig og velfortjent Erkjendelse, saaledes var det naturligt, at denne søgte en Lejlighed til at udtale sig i en høitidelig Hyldning. Ved et i denne Anledning i Selskabet Polyhymnias store og smukke Locale foranstaltet Festmaaltid, der fandt Sted i Mandags og bestod af over hundrede Couverts, tolkede Hr. Politiassistent, Procurator Nielsen i et ligesaa sandt som smukt og veltalende Foredrag de Deputeredes Fortjenester ikke blot af det indskrænkede Samfund, som har valgt dem, men af hele Fædrelandet og udbragte under de Tilstedeværendes enthusiastiske Jubel en Toast for hine Sandhedens og Rettens og Frihedens ufortrødne Forkæmpere. De øvrige Skaaler udbragtes i følgende Orden: "For Kongen" (hvormed Festen aabnedes) udbragt af Hr. Cancelliraad Engelsted, "Stænderinstitutionens forevigede Stiftere, Frederik den Sjettes Minde!" ved Hr. Kjøbmand og Borgercaptain C. Bentsen. Derefter udbragtes Skaaler for den kgl. Commisarius, Hr. Conferentsraad Ørsted (ved Hr. Oberst, Ridder og Borgerrepræsentant Høegh Guldberg), for Stænderforsamlingernes hidtidige Præsident, Hr. Professor Schou (ved Overkrigscommissær Elmqvist), for Aarhuus By (efter en hertil af Hr. Rector Blache forfattet Sang) af Justirsraad Fleischer, osv.
Arkiv ID

000119869

Beskrivelse

Samlingstags
Emner

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.