Byens off. Kontorer, og de havde nok navnlig sat Næsen højt op efter Postvæsenets Penge, som jo heller ikke var at faa. Men de blev narret. "Min gode Erik", sagde Postmesteren, da Tyskerne var i Nærheden af Byen, "hvad skal vi gøre?" - "Lad mig klare den, Hr. Major", sagde jeg. Og jeg fik Uniformen af, noget gammelt Tøj paa, Pengekassen i en gammel laset Postsæk, og saa gik jeg ud i Byen for at gemme Pengene. Jeg maatte bevæge mig yderst forsigtigt, for naturligvis var der flest Sedler, men der var ogsaa meget Sølv og Kobber, som kunde rasle og gøre mig mistænkelig. Ude paa Hjørnet af Nørregade og Paradisgade boede en Adjunkt Erslev, i hans Brændekælder gemte jeg Kassen mellem Brændestablerne. Og det gik meget godt. Men nu var det jo saa uheldigt, at vi hver Dag skulde bruge Pengekassen inde paa Posthuset, og jeg maatte saa daglig bringe Kassen uskadt frem og tilbage. Hver gang jeg skulde ud til Brændekælderen, vred Majoren sine Hænder og sagde: " I Dag tager de den ganske sikkert, min gode Erik." Men de tog den ikke. For ikke at vække Opmærksomhed gik jeg nemlig ad forskellige Veje, og henne i Posthuset gik jeg ad Køkkentrappen. Lige saa længe Tyskerne var her - vel et halvt Aar - hentede vi vore Penge ude i Adjunktens Brændekælder. Det var en udmærket Boks. - I de næsten 40 Aar, jeg var ved Postvæsenet, gjorde jeg Tjeneste under fire Postmestre. Først var der altsaa Majoren, som tog sin Afsked efter Krigen. Saa var en Kommandør Deichmann konstitueret en Tid, derefter kom Grev Holch og efter ham Federspiel. Grev Holch var her kun nogle faa Aar, han kom nede fra Altona, og han fandt straks Posthusets Lokaler for indskrænkede, af hvilken Grund vi flyttede hen paa Mejlgade, hvor vi saa boede, indtil vi i 1874 flyttede til Fredenstorv. Naar Grev Holch kun blev her saa kort Tid, var det hans Kones Skyld. Hun var fra Tyskland, og var meget danskfjendtlig. Alt, hvad de forbrugte i Husholdningen, om det saa var Kød og Flæsk, forskrev Fruen fra Hamborg. Og da Kong Christian var paa Besøg