fra Oktober Flyttedag), havde den 23 Disciple, af hvilke de fleste var fra Aarhus eller Byens umiddelbare Omegn, medens en enkelt var fra Lykkesholm ved Grenaa. I det første Skoleaar tilkom der kun een ny udenbys Elev, men fra andet Skoleaars Begyndelse, eller efter eksamen i Maj, var der en Tilgang af 11 ny Elever, af hvilke de fleste nu var udenbys fra. En enkelt Elev var i Aarets Løb atter udgaaet, men Skolens Fremgang var dog umiskendelig, idet Elevantallet paa et enkelt Aar var Steget fra 23 til 34, og indtil Udgangen af 1842 yderligere til 67. - Ved Skolens Start bestod dens lærerpersonale af Rektor Nielsen, Overlærer Funch, 4 forel. konstituerede Lærere, nemlig Mørch, Carø, Holsted og Lassen, Gymnastiklærer Ritmester Freiesleben og Sanglærer Kantor Kabell, samt desuden Høegh-Guldberg som Lærer i Kaligrafi og Tegning. - 1840 blev Skolen selv Husejer, idet den da købte den Justitsraad og Herredsfoged Lanng tilhørende Gaard ved Mindeporten, som derpaa blev nedbrudt og en ny Bygning opført i den gamles Sted. Hvad Skolens "Højtideligheder" angaar, skal vi - efter de opbevarede Regnskaber - anføre en, som i Aaret 1843 foranstaltedes i Anledning af en elsket Lærers dødelige Afgang, omfattede Sørgemusik og Salmer - ialt for 16. Rdr. Men denne Udgift gjorde Revisionen Vrøvl over, og hvor meget Rektor fremhævede den "afgangne"s store Fortjenester baade som Lærer og som Menneske, saa fandt "man" dog, at den Slags Højtideligheder mest passende kunde have været betalt "af de samme Personer, som i deres rent personlige Hengivenhed for den afdøde havde fundet Anledning til at foranstalte den" (Højtideligheden).
Arkiv ID

000120143

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.