Med Smakken til Kalundborg. Naar vi læser om Overfarten til Kalundborg i gamle Dage i de smaa Sejl-Smakker, faar vi et levende Indtryk af, at det har været en alt andet end behagelig Tur, hvis Vind og Vejr var imod. Men om Sommeren med Solskin og blid Bør kunde Sejladsen naturligvis være fornøjelig, det ses for Eksempel af efterfølgende poetiske Skildring af den ejendommelige Viborg-Boghandler og Forfatter Anton Frantz Just, taget fra hans "Fortællinger" i 1799: ... Under en græsselig Hoben Eder, der i de to første Stavelser bleve udsagte paa kiøbenhavnsk og forres- ten paa jydsk, blæste vi ud fra Jydernes Land ... En- hver havde paa Smakken sin Stemme i alle Møder: endog nogle Høns i et Buur kunde paatale det, naar nogen puffede til deres Værelse: her var alle villige til at deele Aarhuusiske Tvebakker, Kaffe, Brændevin og Citroner venskabelig imellem hinanden: her laa Adelen fortroelig hos Borgeren paa en haard Dyne af Anker- touge, her spyede en Vadmelskarl ved Siden af et Par broderede Manskietter: her trættedes man ikke om Rang, Bequemhed, Eiendom, Friehed, gibsede Værelser og deslige Ting, men skubbede sig broderligt omkring hinanden paa den snevre Vei Baaden og Matroserne lev- nede paa Dækket. Med Sielen fuld af alt dette brugte jeg Spillet til en Lænestol og skrev følgende Smakkesang. Her vipper mani Hav og Himmel Og frit gaaer Solen op og ned - Man flyder over Havets Vrimmel Piano og fortissimo afsted. Og blir ej rød for store Fruer, Man lever kort fortræffelig. Fortsættes på Seddel 173-2