Besværligheder paa Turen fra Kalundborg til Aarhus. Overfarten mellem Aarhus og Kalundborg har altid væ- ret meget benyttet og kunde ogsaa i godt Vejr være ganske behagelig. Til Gengæld var den i daarligt Vejr en Skræk for Passagererne paa Grund af de forholdsvis smaa Fartøjer, der ganske savnede Bekvemmeligheder. Selv efter at der var sat et Dampskib ind paa Ruten, benyttedes disse Færgejagter, naar Dampskibet i Vin- termaanederne laa stille eller paa Grund af Maskinska- de - som ofte indtraf - var sat ud af Funktion. I 1841 klager en Indsender i Avisen over, at han ombord paa Smakken har maattet bivouakere en hel lang, kold Nat paa Dækket under aaben Himmel. Andre som blev sat over i en aaben Færgebaad, var i 12 Timer "sammenstu- vede i et saa snævert Rum, at der ikke var at tænke paa mindste Bevægelse", - Helt galt var det i Oktober 1847. Ved Passagerernes Ankomst til Kalundborg fik de Be- sked om, at Dampskibet havde Maskinskade, Færgejagten laa i Aarhuus, og der var saa kun en aaben Reser- vebaad "Maagen" til Raadighed. 20 Passagerer vovede sig ombord. "Men efter vi i godt Seilvejr havde krydset frem og tilbage mellem Kalundborg og Samsø i 17 Timer maatte vi vende tilbage, thi det viste sig, at Baaden havde kun een Fejl, nemlig den, at den ikke kunde sej- le, i det mindste ikke krydse, skønt Vejr og Vind var af den Natur, at ethvert andet Fartøj vilde kunne ha- ve arbejdet sig frem. Dagen efter blev Vinden god, vi besluttede da igen at gaa ud med samme Baad ... vi naa- ede Samsø. men det var os atter umuligt at krydse om Pynten af Øen, og vi maatte saaledes igen, efter en 8 Timers Fart i haardt Vejr, vende tilbage til Kalundborg. Hvad vi Passagerer paa disse to Rejser led, især Damerne, er næsten utroligt, vi manglede enhver Bekvemmelighed, thi Baaden gav knap Plads til at staa opret ved Siden af hinanden. Endelig et Par Dage efter kom en Færge- Fortsættes på Seddel 173-37