I Erkjendelse af, at de nuværende Communicationsmidler imellem Byen, Jernbanen og Havnen ville trænge til betydelig Udvidelse, naar til Efteraaret Sydbanen og senere Hobro-Aalborg-Banen blive aabnede, er Civilingingeniør Obel heri Byen i Begreb med at forberede Undersøgelser og Beregninger til Anlæg af en Sporvei imellem Storetorv, Havnen og Jernbanen, og har forespurgt hos Communalbestyrelsen om hvilke almindelige Betingelser man troer at burde stille med Hensyn til Garanti for Udførelsen, Valg af Gaderne og Sporets Nedlægning. Foreløbig er Sporlinien tænkt at burde udgaae fra Storetorv, og derfra enten forbi Domkirken ad Skolegyden og Havnegaden til Pladsen imellem Børsen og den nye Toldbygning, eller hvis der maatte vise sig Vanskeligheder ved at passere Hestebanesporet, da ad Kjødtorvet, Kannikegade, Fredenstorv og Fredensgade til Jernbane Stationen. Det vil uden Tvivl være i høi Grad til Publikums Bekvemmelighed, hvis dette Project kunde realiseres, og det er derfor at haabe, at man fra alle Sider vil arbeide paa at overvinde de Vanskeligheder af ikke saa ringe betydning, som synes at være tilstede ved Sagens Gjennemførelse.
Arkiv ID

000121577

Beskrivelse

Samlingstags

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.