I Tandlægekunstens Barndom. For hundrede Aar siden fandtes ingen fast bosiddende T. i Aarh., men en Gang imell. kom en i Kunsten forfaren Mand til Byen for kortere Tid, som oftest havde han ogsaa Ligtornefjernelse el. lignende som SpeciaLe, for Tandpleje var ikke saa meget i Brug, at den alene kunne give en Mand Brødet. - Nu glaldt det jo imidl. om at kunne optræde med saa megen Autoritet som muligt, og da der ingen særlig Tandlægeskole fandtes med speciel Eksamen i dette Fag, var det altid noget at kunne reklamere f. Eks. med Stiftsfysikus´ Anbefaling. Det ses saaledes af en Annonce i Avisen 1803 hvori Tandlæge I. M. Weille anbefaler sin Kunst til Aarhusborgerne.: Da jeg ved min Ankomst her til Byen har aflagt Prøve paa min Kyndighed i Tandlæge-Videnskabens adskillige Dele, for S. T. Hr. Stiftsphys. Hahn, saa tager jeg mig den Frihed at bekiendtgjøre for det respec. Publ.: at jeg kurrerer alle Sorter for Tandsmerter, reengiør og tager Viinsten derfra uden at ledere Glansen, og give dem deres forrige Glans igien, sætte nye Tænder ind, som seer ligesaagodt ud som naturlige, plumberer hule Tænder, enten med Blye el. Guld, borttager Liigtorne og Kattenegler uden Smerte. Tillige har jeg at sælge et meget got og af de bedste Læger approberet Tandpulver og Tanddraaber, som stiller Tandsmerten og sætter Tænderne fast, naar de ere løsnede. Mit Logis er hos Hr. Kbmd. L. Jørgensen ved Aaen. I.M. Weille. Stiftfys. Hahn desavouerer ham imidlertid temmelig Kraftig i næste Avis: Den Bekiendtgiørelse af I. M. Weille i Aarhuus Adressecontoirs Tidende Nr. 49 bevidner hvorvidt Egennytte kan lede et Menneske til ublue Dumdristighed. Jeg maa da