Publikum og Kritiken
Forlangt Indrykkelse: Protest! Undertegnede, den sjette Sands hos det theaterbesøgende Publikum, som uagtet Hoffmanns "Taagebilleder", Staffords "Adam og Eva" og Olsens "hjemkomne Sømand" endnu er ved sine fulde Fem, protesterer herved paa det Bestemteste mod Gjenopførelsen af sidstnævnte Stykke; og da det tillige ikke vilde være ønskeligt, at man i andre Kjøbstæder erfarede, at et saadant Lystspil er gaaet over Scenen i Aarhus, opfordres Hr. Olsen til, enten at lade det aldeles forsvinde fra Repertoiret... der jo desuden ikke har Mangel paa andre gode Stykker... eller i al Fald at forandre Titlen, hvilket slet ikke kan være vanskeligt, saa meget mindre som der ikke er det mindste til Hinder for at dett stykke i Stedet for "Sømandens Hjemkomst" ligesaa godt kan kaldes "Skovrideren og hans Brud" eller "Italienerinden paa 16 Aar" eller "Magisteren i Brændekurven" eller "Den døde Onkel". Den sidste Titel vil upaatvivlelig være den rigtigste, da den i Stykket omtalte Onkel er egentlig den eneste Person, der fængsler Opmærksomhed og spænder Forventning hos Publikum, og det er ogsaa derfor, at man, naar man kort forinden Tæppets Fald erfarer, at den kjære Onkel... om hvem man iøvrigt ikke har faaet det ringeste at vide, uden netop at han hedder Gianelli og er Mechanichus... pludselig er død i København for 8 Dage siden, dybt beklager Tabet af sine 2 Mk. og ovenikjøbet af sin Tid paa Bekostning af den sunde Fornuft, den gode Smag og
den naturlige Kunstsands.
Arkivskaber
Materialetype
Datering
19. februar 1851
Kurator
Arkiv ID
000122951
Beskrivelse
Samling
Serie
Ophavsret
Ophavsret
I offentlig eje. Ikke ophavsretsværdigt
Materialet har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet af ophavsret. Der er dermed heller ingen ophavsretslige begrænsninger på gengivelse og publicering af dette materiale.
Beskrivelsesdata
source
Aarhus Stiftstidende
Anden juridisk beskyttelse
Aftaleforhold
Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.
Lovgivning
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.