Publikum og Kritiken Forlangt Indrykkelse: Protest! Undertegnede, den sjette Sands hos det theaterbesøgende Publikum, som uagtet Hoffmanns "Taagebilleder", Staffords "Adam og Eva" og Olsens "hjemkomne Sømand" endnu er ved sine fulde Fem, protesterer herved paa det Bestemteste mod Gjenopførelsen af sidstnævnte Stykke; og da det tillige ikke vilde være ønskeligt, at man i andre Kjøbstæder erfarede, at et saadant Lystspil er gaaet over Scenen i Aarhus, opfordres Hr. Olsen til, enten at lade det aldeles forsvinde fra Repertoiret... der jo desuden ikke har Mangel paa andre gode Stykker... eller i al Fald at forandre Titlen, hvilket slet ikke kan være vanskeligt, saa meget mindre som der ikke er det mindste til Hinder for at dett stykke i Stedet for "Sømandens Hjemkomst" ligesaa godt kan kaldes "Skovrideren og hans Brud" eller "Italienerinden paa 16 Aar" eller "Magisteren i Brændekurven" eller "Den døde Onkel". Den sidste Titel vil upaatvivlelig være den rigtigste, da den i Stykket omtalte Onkel er egentlig den eneste Person, der fængsler Opmærksomhed og spænder Forventning hos Publikum, og det er ogsaa derfor, at man, naar man kort forinden Tæppets Fald erfarer, at den kjære Onkel... om hvem man iøvrigt ikke har faaet det ringeste at vide, uden netop at han hedder Gianelli og er Mechanichus... pludselig er død i København for 8 Dage siden, dybt beklager Tabet af sine 2 Mk. og ovenikjøbet af sin Tid paa Bekostning af den sunde Fornuft, den gode Smag og den naturlige Kunstsands.