Aarhus Kommunale Svømmehal og Badeanstalt ved Toldbodgade og Spanien
Arkivskaber
Kreativt ophav
Arkiv ID

000200355

Beskrivelse

Overskrift

Aarhus Kommunale Svømmehal og Badeanstalt ved Toldbodgade og Spanien

Abstrakt

Aarhus Kommunale Svømmehal og Badeanstalt, også kaldet Badeanstalten Spanien, åbnede den 15. september 1933. Bygningen er tegnet af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966) i samarbejde med ingeniør C. Juul. ”Teknisk set Europas bedste” blev stedet kaldt; og der var virkelig mange raffinementer: I svømmehallen var der for eksempel mulighed for kunstigt regnvejr fra loftet. Der var belysning under vandet og varme i gulvet omkring bassinet. Havvandet i svømmebassinet blev løbende udskiftet med renset saltvand, som kom fra elektricitetsværkets kondensatoranlæg. Et avanceret ventilationssystem, sørgede for udluftning i svømmehallen og i resten af badeanstalten. Det hele opvarmedes af spildvarme/fjernvarme fra Aarhus Belysningsvæsen.

Der var også spændende teknologiske løsninger i de andre afdelinger; vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet, solarium, lysbade, dampbade og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger foruden flere servicetilbud i form af frisør, massage, mani- og pedicure, konditori, butikker og så videre. Tårnet rummer, udover trappe til alle etager, vandbeholdere til både salt- og ferskvand. Bygningen er, både ude og inde, et fornemt eksempel på funktionalistisk arkitektur med enkelte (ydre) nyklassicistiske træk. Med hensyn til bygningens ydre og indre (herunder farvevalg) har man ved restaureringen i 1990'erne ført stedet tilbage i størst mulig oprindelig stand. Her ses bygningen fra hjørnet ved Dynkarken/Sønder Allé.

Ophavsret

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.