1. august 2015
000200360
Beskrivelse
Hele relieffet over Toldbodens hovedindgangsparti
Aarhus Toldkammers bygning, indviet 1897, blev tegnet af arkitekten Hack kampmann (1856-1920), som i 1892 var blevet udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og derefter bosatte sig i Aarhus. Bygningen er et særdeles fint eksempel på Kampmanns stil, som også tog udgangspunkt i historicismen; og som i Danmark efter 1864 gav sig udtryk i en særlig form for nordisk nationalromantik, der kan siges at være inspireret af tysk-østrigsk jugendstil. I Danmark kendes dette som skønvirkebevægelsen. Kampmann er dog mere stram og symmetrisk i formsproget. Nationalromantikken gav sig udtryk i udsmykningen, men især i anvendelsen af materialer der blev opfattet som traditionelt danske: Træ, tegl og granit. Man skal altid lægge mærke til Kampmanns detaljer: På de fleste af hans bygninger er formen styret af funktionen; og vises tit i udsmykningen. Dette ses især på Toldboden, hvor der er masser af referencer til blandt andet handel, søfart og toldvæsen i form af symboler og attributter. Her ses lidt mere af Toldbodens hovedindgangsparti, hvor det øverste relief forestiller Aarhus' byvåben med de to tårne; der går igen i bygningens grundplan med de to tårnlignende bygningsdele; en på hver siden af viste indgangsparti. Nærmest en 'fraktal feature'. Allerøverst et skibsanker flankeret af to stiliserede delfiner (eller måske marsvin). Ankeret er attribut for Aarhus' skytshelgen, Sanct Clemens, der også er helgen for søfolk. Ankeret og de to havdyr går i øvrigt igen i Aarhus Universitets bomærke -- samt, nederst i billedet, i dørudskæringerne.
Ophavsret
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.