1. august 2015
000200361
Beskrivelse
Del af Toldbodens midterbygning med ur og timeklokke
Aarhus Toldkammers bygning, indviet 1897, blev tegnet af arkitekten Hack kampmann (1856-1920), som i 1892 var blevet udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og derefter bosatte sig i Aarhus. Bygningen er et særdeles fint eksempel på Kampmanns stil, som også tog udgangspunkt i historicismen; og som i Danmark efter 1864 gav sig udtryk i en særlig form for nordisk nationalromantik, der kan siges at være inspireret af tysk-østrigsk jugendstil. I Danmark kendes dette som skønvirkebevægelsen. Kampmann er dog mere stram og symmetrisk i formsproget. Nationalromantikken gav sig udtryk i udsmykningen, men især i anvendelsen af materialer der blev opfattet som traditionelt danske: Træ, tegl og granit. Man skal altid lægge mærke til Kampmanns detaljer: På de fleste af hans bygninger er formen styret af funktionen; og vises tit i udsmykningen. Dette ses især på Toldboden, hvor der er masser af referencer til blandt andet handel, søfart og toldvæsen i form af symboler og attributter. Her ses øverste del af den fem-etages midterbygning, hvori hovedindgangspartiet indgår med teksten "Kongeligt Toldkammer Anno 1897". Igen ser man stor detaljerigdom: Timeglas ved hvert hjørne omkring urskiven samt slanger der snor sig. Muslingeskaller ved bueslutningerne over vinduerne, på træværket under tagudhænget skiftevis Sol/Stjerne og Måne; igen en detalje fra byvåbnet.
Ophavsret
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.