9. august 2015
000207151
Beskrivelse
Hovedbygningen på Vilhelmsborg set fra gårdspladsen
Vilhelmsborg nævnes første gang i 1400-tallet som Væbner Orms sædegård. Den var i 200 år kendt under navnet Skumstrup og blev udbygget meget i tidens løb. De fredede bygninger omfatter stort set hele godset; og består af ialt 11 bygninger, der fordeler sig på Hovedbygningen, Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen). Desuden Smedjen, Herskabsstalden og de fire Polakhuse langs Vilhelmsborgvej. Den nuværende hovedbygning er opført 1842-44 i senklassicistisk stil og tegnet af den danske arkitekt Ferdinand Thielemann (1803-1863), med kvistetagetilføjelse af arkitekten Carl Lange (1828-1900) i 1877. Avlsgården og Herskabsstalden blev efter den gamle avlsgårds brand i 1855 tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens (1818-1882) og opført 1856-1857 i nygotisk stil. Desuden Smedjen (opført 1870) og Polakhusene (opført 1892). Godset blev købt af Aarhus Kommune i 1973 af den tidligere ejer, Knud Hviid, for Kroner 7,1 million. Godset var i ringe stand og henlå i mange år, men der skaffedes midler til både total istandsættelse og et hestesportscenter -- og i 1991 kunne Det Nationale Hestesportcenter Vilhelmsborg indvies. Det drives non-profit af Aarhus Kommune, Dansk Ride Forbund, Dansk Varmblod, Landsudvalget for heste samt Aarhus Rideklub. Her ses den stilrene hovedbygning med tilbygningen fra år 1900 mod højre. Bygningen bruges til repræsentative formål blandt andet i forbindelse med ridesportsstævner.
Ophavsret
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.