10. august 2015
000207166
Beskrivelse
Thoralds Hus på Gedingvej 2 i Tilst
Bindingsværkshus med stråtag, bygget midt i 1700-tallet af ukendt bygmester som husmandssted under Lyngbygaard. Huset har nogle markante skævheder, men det er ikke sætningsskader; huset er simpelthen bygget sådan. Ifølge folketællingen i 1840 bor der ni mennesker fordelt på husets cirka 62 m2 boligareal. Fra 1918 til 1953 var huset beboet af Thorald Nielsen. Deraf navnet 'Thoralds Hus'. Det blev i 1980 købt af Tilst Menighedsråd, der fik tilladelse til nedrivning, men bygningen blev i 1998 overdraget til Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, der etablerede ”Fonden til bevarelse af Gedingvej 2, Tilst”. I Aarhus Kommuneatlas I-II 1997 har huset fået tildelt bevaringsværdi 5 (som er middel), men i 2003 er stedet opgraderet til værdien 3, som er en relativt høj værdi. Huset fremstår også meget velholdt og originalt. Her ses huset mod nord med indgangspartiet og Gedingvej mod venstre.
Ophavsret
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.