Gravsten over Etatsraad L.C. Meulengracht og hustru Ingeborg Christiane
Arkivskaber
Materialetype
Kreativt ophav
Arkiv ID

000477437

Beskrivelse

Overskrift

Gravsten over Etatsraad L.C. Meulengracht og hustru Ingeborg Christiane

Abstrakt

Stor gravsten på Nordre Kirkegård med billede af Meulengracht. Øverst en laurbærkrans.

Tekst: Etatsraad L.C. Meulengracht

1837-1903

Fædrelandskærlig, gavmild, trofast

Ingeborg Christiane Meulengracht

født Lottrup

1845-1904

Som ung kom L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer Malthe Conrad Lottrup. Svigerfaderen overlod Ceres til Meulengracht. Det lykkedes ham at opbygge og udbygge Ceres til en af de mest indbringende virksomheder i Aarhus.

Meulengracht tilgodeså arbejderne på bryggeriet, og det var bestemt ikke normalen på den tid. Ved Ceres 25-års jubilæumsfest, hvor ansatte med fruer var inviteret, kunne Meulengracht meddele, at han havde oprettet et legat til arbejderne på 20.000 kr. – et beløb som senere blev hævet til 40.000 kr. Herudover oprettede han et legat for indlagte på Aarhus Kommunehospital, der ikke havde råd til at betale for en operation.

Meulengracht blev i 1892 udnævnt til etatsråd.

Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, og som i en årrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han ordrer hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af nogle af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede. Endvidere tog han initativet til talrige indsamlinger

Hans jordefærd blev et kæmpe tilløbsstykke, og med Aarhus Stiftstidendes ord var ”det hele Aarhus, der jordede sin bedste Mand”.

Ophavsret

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.