8. oktober 2021
000512231
Beskrivelse
Gravsteder i Rådhusparken tidligere Søndre Kirkegård
Frederik Wilhelm Meulengracht (født den 29. april 1830 i Aarhus (Vor Frue), død den 3. februar 1864) var en aarhusiansk premierløjtnant, der døde, efter han var blevet såret under krigen i 1864.
Frederik Wilhelm Meulengracht voksede op på en den store købmandsgård kaldet det hvide palæ på Lille Torv 2, der havde været i Meulengracht-familiens eje, siden farfaderen, Harboe Meulengracht, lod den palæagtige købmandsgård bygge.
Frederik Wilhelm Meulengracht frekventerede en tid Aarhus Katedralskole. Han blev kadet i 1847 og sekondløjtnant ved fodfolket i 1850, men fortsatte til kavaleriet året efter. Herefter blev han premierløjtnant i 4. Dragonregiment i 1861.
Som premierløjtnant ved kavaleriet deltog Frederik Wilhelm Meulengracht i krigen i 1864. Her fik han til opgave at rekognoscere fjendens tropper, da preusserne den 2. februar 1864 angreb en dansk forpost til Dannevirke ved byen Mysunde. En kamp brød ud, og Frederik Wilhelm Meulengracht blev såret af en granatstump i sin venstre arm. Han blev bragt tilbage til feltlazarettet i Flensborg, hvor han skrev til sin eskadronchef: "Er bleven let såret. Håber det ikke får langvarige følger. Beder Hr. ritmesteren om at drage omsorg for min bagage." Hans håb gik dog ikke i opfyldelse, da armen ikke stod til at redde og måtte amputeres. Amputationen kostede ham livet, hvilket ikke var unormalt på dette tidspunkt.
Frederik Wilhelm Meulengracht var rytteriets første faldne i krigen 1864 og den eneste rytterofficer, der døde som følge af kamphandlinger.
Han blev bisat fra Aarhus Domkirke og gravlagt på den nu nedlagte Søndre Kirkegård den 15. februar 1864. Det var stiftsprovst Boesen, der med ordene "Vær tro indtil Døden", holdt mindetale over Meulengracht. Hans navn findes også på en af mindetavlerne i Aarhus Domkirke.
Ophavsret
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.