Hans Gundorph Jensen (født den 25. februar 1807 i Torup sogn, Aalborg amt, død den 22. januar 1871 i Aarhus) var prokurator, kammerråd og senere kancelliråd i Aarhus samt medlem af Borgerrepræsentationen fra ca. den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Desuden var han borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868 og byens højest beskattede borger i 1862-1866.

Gift i Viborg den 14. maj 1833 med Ane Kirstine Jensen, født Møller, (født den 5. marts 1812 i Viborg, død den 11. november 1890 i København) Sammen med Ane Kirstine Jensen fik Hans Gundorph Jensen sønnerne cand.jur., højesteretsdommer Gottlieb Andreas Jensen og student Theodor Emanuel Jensen, der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i Rådhusparken.

Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1830 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter.

I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, Jens Paludan-Müller i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De foreslog i denne forbindelse, at Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde, mistede Jensen også sit arbejde.

Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerråd i 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt i 1845 og ved underretten i Aarhus Stift i 1848.