8. oktober 2021
000512236
Beskrivelse
Gravsteder i Rådhusparken tidligere Søndre Kirkegård
Otto Henrik Nors var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af Aarhus Borgerrepræsentation, senere Aarhus Byråd fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.
Født den 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Aarhus.
Gift den 10. juni 1851 i Viborg med Marie Frandsine Møller, født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus.
Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for Klubben Polyhymnia. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.
Norsgade, der ligger mellem Thunøgade og Nørregade, er opkaldt efter ham.
Ophavsret
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.