Hanna Rée (født den 3. november 1759 i Fredericia, død den 14. februar 1830 i Aarhus) var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.

Hun var datter af Hartvig von Essen. Deres slægt nedstammer fra lægen dr. Simon von Essen fra Hamborg.

Gift med købmand Philip Hartvig Rée (1744-1799) i december 1775 i Fredericia. Sammen fik de 12 børn, herunder storkøbmand Hartvig Philip Rée, der var deres ældste søn.

Ved mandens død var Hanna Rées ældste søn, Hartvig Philip Rée, udenlands, da han midlertidigt boede i Altona for at være i handelslære ved sin onkel, Isac Hartvig Rée. Han skyndte sig dog hjem for at overtage familievirksomheden, som han drev videre sammen med Hanna Rée. Samme år fik hun nemlig kongelig bevilling til at hensidde i uskiftet bo som indehaver af forretningen, hvilket betød, at hun som enke kunne drive den videre, selvom hun var kvinde. I bevillingen blev hendes mands bror, den førnævnte Isac Hartvig Rée, gjort til deltager i virksomheden, som han hjalp med at fortsætte. Desuden hentede Hanna Rée hjælp fra sin egen bror, Abraham von Essen, og den ikke-familierelaterede Marcus Lipmann. De blev begge gift med hver sin af Hanna Rées døtre. Desuden giftede Hartvig Philip Rée sig med Isac Hartvig Rées datter, Therese Rée. Man kan derfor virkelig kalde deres forretning en familievirksomhed. Det understreges yderligere ved, at Hanna Rées øvrige sønner indtrådte i virksomheden i takt med, at de blev gamle nok til det.

Omkring 1809 flyttede Hartvig Philip Rée familievirksomheden og sin familie til Aarhus. Her fulgte Hanna Rée tilsyneladende med og levede resten af sine dage på sin søns gård i Vestergade 11.

I 1818 blev hun medlem af 'Det søsterlige Velgørenheds-Selskab' med et årligt kontingent på seks rigsdaler.

Hanna Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:

"HERUNDER [HVILER] STÖVET

[AF]

HANNA REE,

ENKE EFTER KØBMAND

PHILIPP HARTVIG

REE

F. D. 3 NOVEMBER 1759

D. D. 14 FEBRUAR 1830

Fred være med Hende."

Ordene "hviler" og "af" er gæt, da gravstenen har taget skade, og ordene ikke er mulige at tyde. Dog er det meget kvalificerede bud, da det passer med pladsen på gravstenen, samt hvad der dengang var kutyme at skrive.